Hjem Trygjollen
Trygjollen og dens besætning
Svend Anderson

alt Formand for Trygjolleudvalget Tlf. 22888830

Trygjollens kaldesignal XPD 7896 MMSI- NR. 219010351

 
Flemming Jensen

alt Næstformand i Trygjolleudvalget Tlf. 24666204

 
Mogens Carrebye

alt Besætningsmedlem Tlf. 40504944

 
Tommy H Pedersen

alt Besætningsmedlem Tlf. 20299170

 
Majbrit Lund Pedersen

alt Besætningsmedlem Tlf. 40305115

 
Ole Østergård

alt Besætningsmedlem Tlf. 51497903

 
Sanne Jensen

alt Besætningsmedlem Tlf. 20255407

 
Kenneth Hambro

alt Besætningsmedlem Tlf. 23708057

 
Peter Nielsen

alt Besætningsmedlem  Tlf. 27261909

 
Trygjollen og dens opgaver

Trygjollen er en gave fra Tryg-Fonden og den ejes af Præstø Sejlklubklub. 

Trygjollens kaldesignal  XPD 7896       MMSI- NR. 219010351

Formål: 

Generelt skal båden ved sin tilstedeværelse skabe tryghed på vandet i og omkring Præstø Fjord. Båden og dens besætning er ikke en egentlig redningsbåd eller et redningsmandskab, men båden skal og kan, når den er bemandet, efter behov yde hjælp og bistand til personer, som sejler, svømmer, ror, surfer, bader mv. Båden indgår i det frivillige maritime beredskab, hvilket betyder, at båden og dens besætning, når det er muligt, står til rådighed for politiet og SOK fx ved eftersøgninger og lokalisering af nødstedte på Præstø Fjord samt i det kystnære farvand øst for Feddet. Det er i det enkelte tilfælde alene Tryg-jollens besæt-ning, der - blandt andet under hensyntagen til de aktuelle vejrforhold - afgør, om båden kan deltage i løsningen af den aktuelle opgave.

Trygjolleudvalget

Sejlklubbens bestyrelse udpeger to medlemmer af Trygjolleudvalget som ansvarlig formand og næstformand for udvalgets samlede indsats. Sejlklubbens bestyrelse skal jævnligt, mindst i forbindelse med ordinære bestyrelsesmøder, orienteres om Trygjolleudvalgets aktiviteter. Trygjolleudvalgets medlemmer skal være uddannet i førstehjælp og brandbekæmpelse. Et medlem af Trygjolleudvalget, som modtager anmodning om bistand fra båden, eller som i øvrigt bliver opmærksom på behov for bådens tilstedeværelse på søen, søger selv blandt andet på grundlag af gruppens medlemsliste, at samle en besætning til den pågældende aktivitet. 

Drift:

Det er Trygjolleudvalgets opgave at sejle båden og at klare den daglige vedligeholdelse af båden og dens tilbehør. Når båden er let, skal den være bemandet med mindst to personer, hvoraf bådføreren skal være medlem af Trygjolleudvalget og i besiddelse af mindst duelighedsbevis og VHF/DSC-certifikat. Når jollen ikke er i brug, skal den opbevares på jollevogn i et aflåst rum. Oplysninger om jollens anvendelse, vedligeholdelse og reparationer mv. noteres i jollens skibsdagbog. Trygjollen skal anvendes etisk forsvarligt i overensstemmelse med dens tilsigtede formål. Dette betyder bl.a., at den ikke må anvendes til private formål, og at hastigheden altid skal være afpasset formålet med den konkrete sejlads. Det tilstræbes, at båden er bemandet i mindst 60 timer pr. sæson.

Tryghedsskabende aktiviteter:

Trygjolleudvalget planlægger selv bådens indsats som tryghedsskabende element. Dog skal Trygjolleudvalget på anmodning fra sejlklubben og dens afdelinger og udvalg så vidt det er muligt være til rådighed med båden ved klubbens arrangementer på eller ved Præstø Fjord. I forbindelse med andre (eksterne) arrangementer på eller ved Præstø Fjord skal Trygjolleudvalget tilstræbe at bemande båden, så den som tryghedsskabende element om nødvendigt kan være til rådighed for arrangementet. Båden skal ikke fungere som eneste følgebåd, men kan være et supplement til arrangementets egne følgebåde. Båden skal til enhver tid kunne frigøres fra et arrangement, hvis føreren vurderer, at dens tilstedeværelse kan være til større gavn andetsteds. 

Kontakt til Trygjollen:

Har man behov for kontakt til Trygjolleudvalget med henblik på bistand ved et planlagt, fremtidigt arrangement, kan man enten kontakte et af udvalgets medlemmer på havnen eller telefonisk og da gerne i rækkefølgen som anført i telefonlisten. Ønsker man kontakt til Trygjollen, når denne er bemandet, kaldes over VHF kanal L1 eller kanal 16 (Tryg-jollen lytter på disse to kanaler) eller i VHF/DSC til MMSI-nummer 219 01 03 51. Har man ikke VHF-radio men en mobiltelefon, kan man kontakte Lyngby Radio på tlf. 80604020 begin_of_the_skype_highlighting 80604020 end_of_the_skype_highlighting og bede stationen kalde Trygjollens MMSI-nummer 219 01 03 51 og etablere samtalen ad den vej. Lyngby Radio opkræver betaling for ekspeditionen hos den, der anmoder om kaldet. Er Trygjollen inden for synsvidde kan man vise sit ønske om kontakt med de sædvanlige signaler (fx svinge med en tovende eller bruge hvide eller grønne håndblus). I en nødsituation, hvor der er overhængende risiko for fartøj og besætning, anvendes de almindelige nødsignaler (nødkald MayDay, røde raketter eller faldskærmsblus, røde eller orange håndblus osv.) før man søger kontakt til Tryg-jollen.