Hvordan kan man låne/leje klubbens joller?
Wayfarerjollen udlånes primært hver tirdsag aften til nye interesserede, som gerne vil prøve at sejle jolle og kan derfor ikke bookes tirsdag aften. Ellers er betingelser og krav for booking af klubbens joller anført på hjemmesiden, hvilket der vil blive orienteret yderligere om.
Der vil blive orienteret om flere spændende emner og planlagte aktiviteter, så mød op og tag naboen eller andre interesserede med til en hyggelig aften i Præstø Sejlklub
Jørgen Overgård
Kort beskrivelse af Seniorjolleafdelingen i Præstø Sejlklub:
Sejlklubben ejer 2 joller som følgende:
En glasfiber Wayfarer fra købt brugt i foråret 2005. Den står på pladsen sammen med alle de private joller.
En glasfiber Lynæs 12 fra 1968 arvet fra Lods Elmue i 2000. Den ligger i vandet lige foran det røde klubhus.
Endvidere er der masser af privatejede aktive joller i form af 16 wayfarer, 4 piratjoller, 4 snipejoller, 2 Rygen, 1 OK, 1 Laser 3000 samt 1 TopCat katamaran.
Seniorjollesejlere mødes i sommertiden hver tirsdag kl. 18.00 på sejlklubpladsen hvor alle fremmødte fordeles i jollerne, så alle kommer med ud på vandet, hvor der primært sejles kapsejladstræning på små baner ud for havnen eller ude på fjorden. Der er stor mangel på gaster, så alle fremmødte er sikre på at komme med ud og sejle. Sejlklubbens joller anvendes primært disse aftener til nye interesserede, som gerne vil låne dem for en prøvetur.
Seniorjollesejlere mødes endvidere i sommertiden hver søndag fra kl. 10.30 på sejlklubpladsen, hvor alle fremmødte fordeles i jollerne. Søndagssejladser omhandler primært fællesture rundt på fjorden med hjemmebragt kaffe og madpakke, som nydes i Fedhavnen eller andre steder.
Endvidere er der masser af arrangementer i form af weekendture, kapsejladser og andet socialt sammenværd, som alt sammen kan ses på hjemmesiden under aktiviteter.
I vinterperioden arrangeres der vintertræning på baner ved havnen hver søndag, med mødetidspunkt kl. 10.00 på jollepladsen og 1`ste start på vandet kl. 11.00. Alle med varmt tøj og våd- eller tørdragter er velkommen til at deltage. Der sluttes som regel af med frokost og kaffe i klubhuset omkring kl. 14.00.
Eventuelle spørgsmål til seniorjollesejlads i Præstø Sejlklub kan rettes til:
Søren Conradsen, tlf.: 2172.0253, og
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Jørgen Overgaard, tlf.: 6163. 8676, og
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.